Artikler

Danskernes smag for politik

By 28. februar 2011 No Comments

Bragt i Information den 14/7-2007

Du behøver ikke at have hængt valgplakater op ved de seneste tre kommunalvalg for at få indflydelse. Du kan slippe for at skulle sidde i timevis ved langbordene hver torsdag med spandevis af stærk kaffe for at gøre din mening gældende. Dansk politik er blevet tilgængelig for alle.

Annika Smith er en af dem, der har meldt sig under fanerne. Hun er 30 år og betalte kontingent til SF for første gang i foråret og blev dermed SF’s medlem nummer 10.000. Annika Smith bor i New York, hvor hun arbejder som juniorrådgiver hos FN inden for fremme af demokrati og menneskerettigheder.

“For mig at se er det en skrøne, at man som almindelig borger ikke kan få indflydelse på dansk politik. For mine jævnaldrene i omgangskredsen virker politik så fjernt, kan jeg fornemme. Men jeg vil gerne være med til at bidrage til den politiske dagsorden,” siger Annika Smith.

Knap 20.000 danskere har meldt sig ind i et parti. Ny Alliance har for alvor fået fat i danskere, som ikke tidligere har markeret en interesse for den politiske dagsorden. Partiet står for 13.500 af nytilkommerne. Men der er også kommet nye medlemmer til de andre partier. Af Folketingets otte partier er det kun de konservative og de radikale, der oplever en decideret nedgang i antallet af medlemmer. SF har eksempelvis forøget deres medlemstal med cirka 20 procent.

Mulighed for indflydelse

Selv om Ny Alliance står for hovedparten af de nye medlemmer, så var der sket en lille fremgang allerede inden Naser, Gitte og Anders kom på banen. Det peger Kasper Møller Hansen, lektor i Statskundskab ved Københavns Universitet, på. Det skyldes blandt andet, at vores politiske strategier er blevet mere angloficerede og amerikaniserede.

“Hvis man kigger på de lande, som oftest er trendsættere, så ser vi en udvikling, som går mod en mere individ-orienteret deltagelse. Fremgangen skal derfor ses i et bredere perspektiv. Både Socialdemokraterne og SF har holdt urafstemninger ved henholdsvis valg af leder og holdning til EU-traktaten. Menige medlemmer har nu fået en mulighed for indflydelse i politik-skabelsen – en mulighed, de ikke havde tidligere,” siger Kasper Møller Hansen.

Det kan også være det forhold, at vi er ved at reformere hele vores samfund, som tiltrækker flere i takt med, at der heller ikke er så lang tid til et kommende Folketingsvalg. Et valg, som kan pege i mange retninger.

“Velfærdsreformer, globaliseringsreform, kvalitetsreform, trepartsforhandlinger er alt sammen faktorer, som skaber en form for hyper-politisering. Der har været stor opmærksomhed omkring politik i det hele taget. Folk vil gerne have en indflydelse på det mere principielle omkring samfundets udvikling i det hele taget,” siger Ove K. Pedersen, der er professor i statskundskab ved Copenhagen Business School.

Annika Smith kunne sagtens forestille sig at gå ind i politik på et senere tidspunkt. Det kan hun ikke for øjeblikket, da hun bor i New York og sidder i en embedsmandsstilling. Men til trods for et helt Atlanterhav mellem hende og SF, følte Annika Smith, at hun måtte tage affære: “Det, der gjorde udslaget til, og fik mig til at melde mig ind var at høre om, hvad folk herovre i New York ved om Danmark. Det hele virker så negativt, fordi der er fokus på indvandrestop, fremmedfjendskhed og Danmarks lidet flatterende rolle i eksempelvis Irak og Afghanistan. Det er ikke det billede, jeg ønsker af Danmark. At leve og arbejde med folk, kulturer og religioner fra hele verden understreger for mig, hvor vigtigt det er at fremme integrationen derhjemme og skabe en positiv og afslappet holdning til indvandring i Danmark. SF er det bedste valg, hvis man vil gøre op med Dansk Folkepartis indflydelse på den politiske dagsorden derhjemme,” siger Annika Smith.

Ind fra gaden

Førhen opbyggede man indflydelse ved at kæmpe sig op gennem partiorganisationerne; så fik man tillidsposter og opbygget hele denne her historie, som ikke var noget, man kunne gøre fra den ene dag til den anden.

“Alle kan sende en mail, alle kan blogge, alle kan kommentere på politikudkastet, frem for tidligere hvor du kun fik lov til at deltage i de virkeligt hårde forhandlinger, når du havde været ude og hænge plakater op på lygtepælene ved de sidste tre kommunalvalg – og så fik du lov til at sidde med ved bordet. På en eller anden måde har du ikke denne her hier-arkiske opfattelse af partiet mere. Du har en mulighed for at komme ind fra gaden og gøre din indflydelse gældende. Det er så med til at forklare, hvorfor kurven er knækket,” siger Kasper Møller Hansen.

Partierne har fat i noget helt rigtigt ved at fokusere på den individuelle deltagelse frem for den kollektive. Det gør også deltagelsen mere demokratisk, fordi den stiller alle medlemmerne lige.

“I dag kan man komme ind fra gaden og få samme indflydelse som de gamle i partiet. Så grupper, som egentlig ikke er interesserede i at stille op til tillidserhverv i kommunalbestyrelsen og på den måde arbejde sig op gennem partiet,” siger Kasper Møller Hansen.

Annika Smith har indtryk af, at SF virker som et åbent parti. Hun synes, hun er blevet modtaget rigtig godt: “SF er meget åbent over for de ideer og forslag, jeg har på hjerte. Det lader til, at de tager imod bidrag med åbne arme og ikke kun er ude efter medlemmernes årlige kontingent. På den måde virker det som om, man kan få reel indflydelse på SF’s politiske arbejde.”

Ofte sker kommunikationen mellem Annika Smith og SF via e-mails.

Ad hoc deltagelse

Det er uforpligtende og nemt for medlemmerne at sætte sig ved tasterne og skrive en mail med et udspil eller blogge lidt med de forskellige politikere. Ny teknologi giver ikke alene indflydelse, men det gør det også muligt at deltage på egne præmisser. Det er netop det, der tiltrækker især den unge generations engagement i politik, mener Johannes Andersen, der er samfundsforsker på Aalborg Universitet.

“Det er vigtigt for de unge, at det der med politik er tilgængeligt. Hele denne her internetkultur gør det nemt at få stillet nysgerrigheden. Det tror jeg, meget mere er tidens trend med de unges politiske engagement. De dyrker politik som noget, der er tilgængeligt, som noget, de umiddelbart kan kaste sig ud i, hvor det er nysgerrigheden, der driver værket i modsætning til den vedvarende interesse,” siger han.

Det kan godt være, at vi nu mærker en lille stigning i antallet af medlemmer. Men vi skal ikke forvente at få samme høje medlemstal som i efterkrigstiden, hvor medlemstallene var på det højeste og op gennem 60’erne. De har været stærkt dalende siden.

“Den aktive deltagelse er der slet ikke i samme grad, som den var tidligere. Men det er stadig et udtryk for, at man sympatiserer med partiet, og i en hvis grad er interesseret i, hvad der foregår og gerne vil påvirke det. Det er bare en helt anden form for deltagelse. Når der en gang imellem kommer en debat om noget, de interesserer sig for, så markerer de sig, og så tilbage til sidelinjen. Den der mulighed for ad-hoc deltagelse i politik-formulering, den tror jeg, appellerer langt mere til travle folk end den gamle måde at opfatte organisationen på,” siger Kasper Møller Hansen.

Forpligtelser

Vores stigende interesse i politik er ikke et udtryk for, at vi bevæger os hen mod et fællesskabsorienteret samfund, som vi kender det fra 68-generationen. Nu er vores fællesskab ikke længere baseret på forpligtelser. Det passer den travle dansker ganske glimrende. Historisk set har vores engagement ændret sig gennem et halvt århundrede. Vi har bevæget os fra det forpligtende medlemskab til fokus på debat og det gode argument, som nu danner basis for det nye fællesskab; nemlig opkoblingen. Johannes Andersen forklarer det således: “For 50 år siden var normen, at vi dannede fællesskaber baseret på forpligtelser. Og de politiske partiers grundkerne af medlemmer er stadig nogen, der føler en form for forpligtelse i forhold til deres erhverv eller lignende. Efter 50’erne har vi så fået en ny generation, for hvem det var debatten, samtalen og engagementet, der var det vigtigste. Det er det, der har kendetegnet 68-generationen, som var den mest politisk engagerede generation, vi nogensinde har haft i Danmark – og som stadig er det. Det, der sker i dag, er så, at vi har fået fællesskaber, der er baseret på opkoblinger,” siger samfundsforskeren.

Det er netop enkeltsager, der tiltrækker danskerne, frem for hele pakken, når danskerne engagerer sig i politik. Befolkningen har svært ved at købe hele værdifællesskabet.

“Man kan finde på at melde sig ind i et nyt parti, hvis der kommer noget, der er bedre. Vi er ikke styrede af gamle værdier, som er rodfæstede i vores ungdom. Man er ikke længere født ind i et parti,” siger Kasper Møller Hansen.

Annika Smith er eksempelvis interesseret i emner som miljøpolitik, socialpolitik, indvandrerspørgsmål og internationalt samarbejde.

Tidligere har Annika Smith været medlem af Socialdemokraterne, men synes, at partiet er lidt for meget til højre efter hendes smag. Dermed er hun et godt billede på, at vi ikke længere er så loyale som den gamle generation.

“Nu, da jeg har meldt mig ind i SF, kan jeg se mig selv i øjnene igen. Dansk Folkeparti er medvirkende til, at Danmark internationalt bliver fremstillet som monokulturelt og intolerant. Det kan jeg ikke være med til. Så i stedet for bare at sidde og irritere mig over det herovre, så har jeg besluttet at gøre noget ved det selv.”