Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for eventuelt faste læsere af denne klumme, at jeg venstreorienteret. Faktisk så...

Han skader næppe andre end sig selv. Jeg kommer slæbende med min cykel ned ad Istedgade. Låsen har sat sig fast, og det går uendelig langsomt mod cykelsmeden. Jeg passerer stofindtagelsesrummet ”Skyen”. Og tre mænd – høje, tatoverede og med narkotågede blikke – står i døren. De går efter mig og råber mig an: ”Hey du der! Hey!”. Jeg svarer ikke….

Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme. Kære Danske Bank Det her brev er svært for mig at skrive. For du og jeg har jo holdt sammen i over 20 år, og jeg har aldrig haft andre end dig. Jeg husker den første gang, vi mødtes over min lønseddel og siden blev…

At få ubådssagen til at handle om en selv, er udtryk for en absurd hokus-pokus-mig-i-fokus-tendens. I kantinen, i dagligstuerne og i cyberspace har snakken om Kim Walls død buldret som en skovbrand – antændt af medierne, hvis sensationsdryppende dækning har vakt forargelse hos mange: Nogle mener, at TV2 har kørt sagen som en form for dagligt underholdningsindslag, selv når der ikke…

Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. I sidste uge blev Copenhagen Fashion Week skudt af med pomp, pragt, couture og champagne. Og selv om jeg ikke deltog ikke i festligheden, glædede jeg mig over den: København er…

Da jeg på andendagen ramte min seng, var jeg patriotisk opstemt. Jeg bor i Danmark. Men jeg var på Færøerne i sidste uge, fordi jeg oprindeligt kommer derfra og ville deltage i færingernes nationalfest ”ólavsøkan” eller ”olai” den 28.-29. juli. Jeg er vild med olai. Den er nemlig ikke alene en historisk, kulturel, politisk og religiøs fejring. Det er også en markering af…

Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Jeg er før i tiden blevet kaldt bonderøv, fordi jeg kommer fra landet. Det var nedladende ment. Men jeg har aldrig oplevet, at dem, der kaldte mig det, bildte sig ind, at de vidste mere om at høste, malke køer og slagte kyllinger end jeg. I dag bliver jeg kaldt ”elite” på…

… sagde han. Det var hjerteskærende. Når jeg ser nyudklækkede studenter komme kørende vinkende og fulde ned ad gaden på den her tid af året, bliver jeg både glad og eftertænksom. Eftertænksom fordi jeg bliver mindet om min yngste ven, Tobias, der for to år siden sad krøllet sammen på mit køkkengulv med ryggen op ad en skabslåge. Han græd og…

… og får næsten ondt i maven af det. Gennem mere end et år har jeg været i et udredningsforløb på Rigshospitalet. Årsagen er underordnet, men jeg kan afsløre, at det gav mig en vis portion angst, mangen en søvnløs nat og et behov for løbende kontakt med hospitalsvæsnet. Det viste sig da alt kom til alt – og trods det,…

Kan vi starte der? Da David Trads for nylig takkede af som skribent på Jyllands-Posten, fik han en ordentlig gang ordprygl i afskedsgave fra sine læsere. Stort set alle kommentarerne online sydede af vrede over ham, hans holdninger og hans debatstil. Det var vildt. Om vreden var berettiget og proportionel, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men den fik mig til…