15. oktober 2017 i Jyllands-Posten

Nogle gange ville jeg ønske, jeg var borgerlig

Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for eventuelt faste læsere af denne klumme, at jeg venstreorienteret. Faktisk så... Læs mere
29. september 2017 i Jyllands-Posten

Frygt ikke narkomanen med saksen

Han skader næppe andre end sig selv. Jeg kommer slæbende med min cykel ned ad Istedgade. Låsen har sat sig fast, og det går uendelig langsomt mod cykelsmeden. Jeg passerer stofindtagelsesrummet ”Skyen”. Og tre mænd – høje, tatoverede og med narkotågede blikke – står i døren. De går efter mig og råber mig an: ”Hey du der! Hey!”. Jeg svarer ikke….

Læs mere
16. september 2017 i Jyllands-Posten

Jeg slår sgu op med dig, Danske Bank

Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme. Kære Danske Bank Det her brev er svært for mig at skrive. For du og jeg har jo holdt sammen i over 20 år, og jeg har aldrig haft andre end dig. Jeg husker den første gang, vi mødtes over min lønseddel og siden blev…

Læs mere
1. september 2017 i Jyllands-Posten

Gik vores fornuft til bunds sammen med ubåden?

At få ubådssagen til at handle om en selv, er udtryk for en absurd hokus-pokus-mig-i-fokus-tendens. I kantinen, i dagligstuerne og i cyberspace har snakken om Kim Walls død buldret som en skovbrand – antændt af medierne, hvis sensationsdryppende dækning har vakt forargelse hos mange: Nogle mener, at TV2 har kørt sagen som en form for dagligt underholdningsindslag, selv når der ikke…

Læs mere