Mange ville hellere redde deres dyr end et fremmed menneske i nød. Jeg håber ikke, at samme standard gør sig gældende hos Dansk Folkeparti.
”De risikerer at dø. Det er simpelthen ikke godt nok”. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dem ordentligt.” De hjerteskærende forhold for dem må stoppes.” De ”har en stemme,” og deres velfærd skal ”højere op på den politiske dagsorden.”
Man kunne tro, at disse udsagn handler om mennesker. Men de er Dansk Folkepartis og handler om dyr. Partiets hjemmesider bugner nemlig af bløde hvalpe og skarpe krav om rettigheder for dyrene i landet. Jeg bifalder det sådan set, al den stund at jeg har arbejdet i en dyrevelfærdsorganisation og ved, hvor megen vanrøgt mod dyr der begås. Jeg ved også, at der er mange donationskroner i dyr – eller stemmer, hvis man måler i politisk valuta: Vi elsker og menneskeliggør dem. Og undersøgelser viser, at mange hellere ville redde deres eget kæledyr end et fremmed menneske i nød. Det er et moralsk paradoks, som eksisterer ude i den almene befolkning, men som vores politiske ledere selvfølgelig bør være hævet over, når de lovgiver. Ikke?
Jeg spørger, fordi der efterhånden tegner sig et billede af, at de gode forhold, som DF’s politikere brænder for at sikre dyrene, overgår dem, som de ønsker at sikre mennesker. Står det til DF, skal dyr have langt flere rettigheder, end de har pt. Der skal også oprettes et dyrepoliti, og vold mod dyr skal straffes på linje med vold mod mennesker. Vi mennesker skal omvendt have færre rettigheder. Skrives ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og miste et af de stærkeste værn, vi har imod forfølgelser og myrderier som dem, der fandt sted under Anden Verdenskrig. At konventionen desuden har øget bl.a. vores tryghed, ytringsfrihed og retssikkerhed ved domstolene, rører ikke DF, der alene ser menneskerettighederne som en ”parasit på retsstaten”, der hindrer udvisning af kriminelle udlændinge. Institut for Menneskerettigheder vurderer ellers, at de danske domstole godt kan udvise flereinden for rammerne af konventionen, og at det derfor ikke er konventionen, men den danske tolkning af den, den er gal med. Men også det faktum preller af på DF.
Så ikke nok med at dyrene skal være rigere og menneskene fattigere på rettigheder. ”Et rigt og ansvarligt samfund som det danske” skal som bekendt heller ikke modtage kvoteflygtninge længere, til trods for at de, ligesom dyrene, ”risikerer at dø”. Dernæst, imens dyrene skal ”behandles ordentligt” og løftes ”op på den politiske dagsorden”, skal flygtninge nægtes mulighed for at bidrage og integreres via arbejde og sendes hjem omgående. Og imens dyrene skal gives ”en stemme”, skal den kommunale stemmeret tages fra indvandrere. Dyrevelfærdsorganisationer skal desuden på finansloven, imens organisationer, der redder migranter fra druknedøden i Middelhavet, skal retsforfølges. Ud med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Ind med Inges Kattehjem.
Nogle vil sige, at det ikke giver mening at holde et partis dyrevelfærdspolitik op mod dets udlændinge- og flygtningepolitik. Men jeg gør det, fordi jeg frygter, at det kommer så vidt, at vores politiske ledere græder mere over dyretransporter end druknende bådflygtninge, fordi deres vælgere gør det, og fordi det er mere simpelt. Dyr begår jo ikke kriminalitet og tager ikke nogens job. De koster ikke mange skattekroner. Og de er uskyldige og ofte sødere end mennesker. MEN det er så også præcis det, vores politiske ledere skal sætte sig ud over. Det er dem, der skal have det bredeste perspektiv, den bedste standard og den højeste moral. Dem, der skal kæmpe for de rettigheder, vi selv har glemt, hvorfor vi har. Og dem, der skal sige stop, når måden, vi behandler hinanden på, ”simpelthen ikke er god nok”. Ellers ender vi et sted, hvor vi gør dyr til mennesker og mennesker til dyr. Og ophæver det moralske paradoks til lov.