Nulvækst er ikke nulvækst

VKO har pålagt kommunerne “nulvækst” frem til 2013. Det betyder store besparelser – også på Frederiksberg – hvor antallet af skolebørn og ældre stiger drastisk

Kravet om nulvækst betyder, at hver eneste kommune i Danmark må gennemføre store besparelser i 2011 og de efterfølgende år. Frederiks­berg Kommune er ingen undtagelse. Besparelserne sætter kommunerne under et historisk stort pres.

Til Socialrådgiveren siger socialdirektør Ole Pass, der har været formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark siden 2000, om besparelserne i kommunerne: “Med nulvækst bliver kommunerne nødt til at skære ned på de dyreste områder, og det er især børne-, handicap- og ældreområdet, som udgør omkring 20 procent af de samlede ud-gifter. Og nulvækst tager jo ikke højde for, at vi har fået flere ældre, eller at vi har flere udsatte unge, der har brug for ekstra foranstaltninger” (Socialrådgiveren, september 2010).

Ifølge Ole Pass vil kommunerne komme til at skære på nogle områder, som vil kunne mærkes af mange af de borgere, der er i berøring med det offentlige system. Samtidig vil der blive skelnet mere skarpt mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der er absolut nødvendigt. Hvad Ole Pass siger her, gælder ikke kun for det sociale område. Også på andre områder, vil det uundgåeligt kunne mærkes, at nulvækst betyder besparelser. Undervisningsområdet, fritidsområdet, hele det tekniske område…, listen er lang.

Snart 100.000
På Frederiksberg bliver vi flere og flere. Holder Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2010 stik, passerer vi de 100.000 i 2013. Ikke mindst fordi der regnes med en fortsat positiv nettotilflytning til kommunen og et fødselsoverskud. I hele prognose­perioden, der strækker sig frem til og med 2022, regnes med en samlet forøgelse af befolkningen på Frederiksberg på 6,7 procent (mod 3,2 procent på landsplan).
Dén udvikling betyder i sig selv et stigende pres på de offentlige serviceydelser.

Flere børn – “yngre ældre”
Hvad mere er: Især to befolkningsgrupper stiger drastisk i løbet af de kommende år. Det drejer sig om skolebørn (6-16-årige) og, hvad Økonomi­afdelingen i kommunen kalder for de “yngre ældre” (65-84-årige).
Antallet af skolebørn stiger med 810 i løbet af de kommende fire år – fra 8328 i 2010 til 9138 i 2014. Og antallet af “yngre ældre” stiger med 1466 i samme periode – fra 12.800 i 2010 til 14.266 i 2014.
Det er en vækst, der vil noget. Mens befolk­ningen på Frederiks­berg stiger med 5,3 procent i de kommende fire år, så stiger antallet af skolebørn med 9,7 procent og antallet af “yngre ældre” med hele 11,5 procent. Dét får naturligvis betyd­ning for kommunens økonomi, uanset hvad Regering­en hævder.
Eller som det hedder i Frederiks­berg Kommunes Befolknings­prognose 2010: “Befolkning­ens størrelse og dens fordel­ing på aldersklasser har en afgørende betydning for kommunens organisation og økonomi, idet såvel behov som produktionsevne ændres med alderen. Antallet af indbyggere i de forskellige alders­klasser har for eksempel betydning for behovet for daginstitutions­pladser, skoler og plejehjem”.

Af Annika Smith bragt i kampagne avisen ‘VKO – Nej tak!’ – Januar 2011.