Bragt på Information.dk, 19. maj 2010.
Af Annika Smith, Karina Lorentzen Dehnhardt, Özlem Sara Cekic .
I Danmark bliver hvert tiende barn udsat for seksuelle overgreb. SF har syv forslag, der kan ændre på den ubehagelige kendsgerning
Afsløringerne af den katolske kirkes – og nu også folkekirkens – sexmisbrug af børn herhjemme har rystet mange danskere. Kritikken af præster og ansatte har, forståeligt nok, været kraftig – det samme har opfordringerne til kirkerne om at få dæmmet op for problemet.
Men, men, men … forbrydelserne begået af den katolske kirke er symptom på et større og langt mere omfattende problem: Hvert 10. barn i Danmark udsættes for seksuelle krænkelser i deres eget hjem, på internettet, i fritidsklubben og i skolen. Når enkelte uhyggelige sager om pædofili og incest kommer for en dag, lover vi omgående politisk bod og bedring. Men når sagerne ebber ud i medierne, er der alligevel sjældent sket ret mange ændringer til det bedre.
Alt imens gløder telefonerne hos hjælpe- og rådgivningscentre som Børns Vilkår, Red Barnet, Børnerådet, Thoracentret og JanusCentret. Den anonyme børnebrevkasse hos Børns Vilkår er fyldt med historier om børn og unge, der er ofre for seksuelle overgreb og voldtægt. Med de indledende ord ‘kære børnebrevkasse’ fortæller en pige på 12 år, hvordan hun er blevet voldtaget af sin storebror:
»Jeg græder hver dag og nat og er bange for min storebror … jeg vil gerne spørge, om det er muligt at blive gravid, selv om man er søskende?«
En anden pige fortæller om, hvordan hun voldtages af sin far:
»Pludselig vågnede jeg op ved, at nogen pillede ved min krop. Jeg kiggede rundt og opdagede, det var min far … Jeg har aldrig prøvet noget så ulideligt! … Når min mor ikke er hjemme, kan han godt finde på at lige voldtage mig, så siger han bare: Nu skal vi have det sjovt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve videre …«
Og en 13-årig dreng skriver, at han befamles seksuelt af sin 23-årige storesøster:
»Jeg var hjemme hos min søster i weekenden. Hun skulle i byen om aftenen … og så inden hun skulle gå, skulle hun onanere på mig. MEN! da jeg kommer, er det på hendes kjole! og hun bliver rigtig sur! så hun skubber mig ned på sengen og begynder at slå mig …«
Beretningerne er talrige. Og de er grufulde.
Børn krænkes seksuelt hver eneste dag i Danmark, og de sidder alene tilbage med skammen og smerten. Hvor har regeringen været i alt det her? Når det er kommet så vidt, at hvert 10. barn krænkes seksuelt – hvilket regeringen har vidst siden 2002 – er der sket fejl og svigt et sted, ja, mange steder.
Svigter børnene
Regeringen har svigtet børnene på nogle centrale punkter. Den har været alt, alt for længe om at udarbejde en national handlingsplan til bekæmpelse af overgreb på børn. Den har gennem skattestop og nedskæringer udpint de kommunale tilbud og nationale centre som Børnerådet. Og så har regeringen i afgørende tilfælde forsømt at sikre børnenes retsstilling. Det er ikke i orden. SF vil holde regeringen op på sit løfte om at komme børnene – og såmænd også deres krænkere – til hjælp gennem en ambitiøs national handlingsplan, der som minimum skal indeholde følgende løsninger:
Mere uddannelse og klarere retningslinjer for hvordan omsorgssvigt og overgreb mod børn tackles og underrettes. Det opnås især ved en bedre grund- og efteruddannelse af faggrupper, der specifikt har med børn at gøre. Alt for mange faggrupper – det være sig skolelærere, pædagoger, læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, børnetandlæger og psykologer – er ikke trænet tilstrækkeligt i at aflæse signaler om mistrivsel >hos børnene. Det er derfor nødvendigt med en uddannelsesindsats, så de lærer at tolke børns signaler og lærer at turde skride ind over for overgreb, herunder seksuelt misbrug.
Personer, der er ansat/ ansættes til at arbejde med børn skal levere såkaldte børneattester, der dokumenterer, at de ikke har været straffet for pædofili eller seksuel kriminalitet. I dag er det allerede et krav, at man skal aflevere børneattester ved arbejde med børn. Men dette gælder kun ved nyansættelser. Kravet om børneattester skal derfor også gælde for personer, der allerede er ansat. Fritidshjem, skoler, børnehaver og andre arbejdspladser, der har med børn at gøre, skal ud fra best practice-erfaringer have fastlagt klare retningslinjer for, hvordan pædofili eller incest gribes an. SF ønsker desuden at højne beskyttelse af børn i EU-sammenhæng ved indførelse af en europæisk børneattest.
Oprettelsen af Børnehuse. SF ønsker, at der etableres såkaldte Børnehuse i hele landet, hvor seksuelt krænkede børn kan få tværfaglig helhedsorienteret hjælp fra læger, psykologer, sagsbehandlere, retsmedicinere og politi. Et barn, der i forvejen er traumatiseret, skal ikke trækkes rundt i et bureaukratisk system. Barnet og dets familie skal kunne få tilbudt hjælpen på ét sted og under trygge børnevenlige rammer. Idéen om Børnehuse har forlængst vundet gehør i Nordisk Råd og er iværksat i Grønland. Danske børn vil uden tvivl kunne få glæde af samme tilbud.
Landsdækkende undervisning af børn og oplysningskampagner rettet mod børn og mod krænkere. Børn skal vide, hvor de kan få hjælp, når de oplever seksuelle overgreb. Og så skal de gennem undervisningen i folkeskolen gøres bevidste om egne rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen krop. Informations- og kampagnemateriale til skoler og institutioner skal skrives i et sprog, som forstås af børn. Kampagner rettet mod krænkere/poten- tielle krænkere er også helt afgørende i den præventive indsats. Har man som voksen fantasier om sex med børn, skal man vide, hvor man kan henvende sig for at få hjælp og behandling.
Oprettelse af en offerfond, som alle dømte i Danmark betaler et mindre beløb til. Fondens midler skal gå til at sikre bedre hjælp, rådgivning og psykologhjælp til ofrene, ligesom midlerne skal bruges til forskning, der kan komme ofrene til hjælp. Derudover ønsker SF et særligt tilbud for ofre, som man har det i Sverige, hvor forskning viser, at ofre selv ender med at blive gerningsmænd.
Mere tid og mere tilgængelighed vil styrke indsatsen over for det krænkede barn. I dag bruger en socialrådgiver otte minutter ud af en time på borgerkontakt. Resten af tiden går til unødvendig bureaukratisk registrering. Tiden skal bruges på børnene og ikke på papirarbejde, og tilgængeligheden skal være let for børnene ved at placere socialrådgiverne på skolerne. Der skal maksimum tages 35 sager op pr. socialrådgiver, således at man undgår, at indberetninger strander i kommunerne. Kommunerne skal ikke, som nu, være tvunget til at tænke i de billigste løsninger, men i de bedste løsninger – især når det gælder anbringelse af misbrugte børn uden for hjemmet.
En større retssikkerhed for børn i kraft af en Børneombudsmand. I dag bliver sager om misbrug af børn ikke prioriteret højt nok i retssystemet. Kun en brøkdel af misbrugssagerne bliver taget op i retten. Erfaringerne med en Børneombudsmand i lande som Norge og Sverige er rigtig gode. I efteråret 2009 ønskede 16 organisationer herhjemme, inklusiv det statslige Børneråd, at der skulle oprettes en børneombudsmandsfunktion. En dansk Børneombudsmand er derfor helt oplagt.
Kun en brøkdel
SF’s mål er at skabe et samfund, som det er fuldstændig trygt at vokse op i. Det kan de nævnte initiativer desværre kun delvis sikre. Men hvis regeringen blot tilnærmelsesvis har samme mål, bør den tage de mange overgreb på børnenes psyke, krop og retssikkerhed mere alvorligt og gå foran i kampen for en tryggere barndom for dem. Et kig ind i Børns Vilkårs børnebrevkasse vil være et godt sted at begynde, hvis regeringen mangler et afsæt i virkeligheden. Når alt kommer til alt er den katolske kirkes rolle i misbrugene desværre en brøkdel af, hvad der foregår ude omkring i de små danske hjem og skoler. Vi står over for en udfordring af dimensioner. En bedre regering ville tage den udfordring op.
Annika Smith er medlem af SF’s landsledelse, Karina Lorentzen Dehnhardt er retspolitisk ordfører for SF og Özlem Sara Cekic er social- og psykiatri-ordfører for SF.