Det er svært at gå rundt og være ulykkelig i et land fuld af lykkelige. Forleden fik jeg råbt et ”SMIL FOR SATAN!” efter mig i bussen på vej til arbejde. Ordren faldt fra min sidemand, der (selvom han måske var Satan) hverken besad viden om, at jeg lige havde hørt om en gammel skolevens selvmord, eller pli nok til at blande…
Tá ið talan er um samkyndarættindi, hava Føroyar nógv at læra – men vísdómurin er kanska ikki at finna í Danmark.
Som SF’er og som færing synes jeg kun, det kan gå for langsomt med at få gennemført de ændringer, der skal til, for at lovgivningen i Færøerne og i Danmark kommer til at afspejle lige muligheder og accept af homoseksuelle på linje med heteroseksuelle. Mange færinger er trætte af religiøs tågesnak og finder forbilleder i Island og den islandske statsminister i kampen for homorettigheder. De behøver ikke en dansk hammer svingende over hovederne – de behøver det bedste eksempel.
Lederen af Københavns Politis kvindehandelsgruppe, René Hansen, siger, at politiet ikke orker at gøre noget særligt for at forhindre en eksplosion i antallet af kunder til handlede prostituerede under COP15. Samtidig takker rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg nej til Sveriges tilbud om at støtte dansk politi med betjente. En underlig prioritering.
50 døde narkomaner, en tredjedel flere indlæggelser på Hvidovre Hospital, hiv, aids, hepatitis og beskidte, brugte kanyler i børnenes sandkasser – det er, hvad det årligt koster ikke at have et fixerum på Vesterbro!