Debatindlæg af Annika Smith bragt i panbladet.dk den 22/10-2010
For nogle uger siden lykkedes det igen en fundamentalistisk færing at få stemplet Færøerne som et middelalderligt, reaktionært land.
Jenis av Rana – færøsk prædikant og partileder af det lille parti Midflokkurin – nægtede at deltage i en officiel middag med den islandske statsminister Jóhanna Sigurdardóttir, fordi han fandt det uacceptabelt, at hun tog sin kone med til bords.
Jenis av Rana handlede dumt og diskriminerende over for den homoseksuelle statsminister. Og dertil løj han om, at han havde den færøske befolkning på sin side i sin antipati mod homoseksuelle. Sandheden er, at han har sølle 500 vælgere på sin side.
LGBT Danmark reagerede med protest. De kaldte Færøerne et uland og forlangte, at øsamfundet skulle se at få rettet ind efter Danmark og dansk lovgivning på homo-området. Forståeligt? Ja. Konstruktivt? Næppe.
Jeg deler fuldt ud LGBT Danmarks vrede over Jenis av Rana og Co. Jeg deler også deres kritik af, at Færøerne ikke har skærpet lovgivningen mod hadforbrydelser. Men hvorfor som altid trække kolonihuen ned over ørerne på færingerne og placere dem i skammekrogen af det danske rige, fordi de ikke gør som Danmark? Hvorfor ikke hellere ønske og opfordre Færøerne til tage udgangspunkt i det bedste eksempel? Lande som Island og Sverige har mere ligestilling for homoseksuelle i lovgivningen end Danmark. Hvorfor ikke følge dem?
I Danmark har vi stadig ikke gjort det lovligt for homoseksuelle at indgå kirkeligt ægteskab. Vi har ikke fået fjernet diskriminerende forhold i partnerskabsloven, i retten til forældreskab og familiesammenføring eller i retten til asyl for dem, der forfølges på grund af deres seksualitet. Og vi halter bagud i bekæmpelsen af hadforbrydelser mod homoseksuelle. I Island og Sverige har man til gengæld rettet op på flere af de ting og har indført en ægteskabslovgivning, der tillader homoseksuelle en kirkelig vielse. Det sidste gælder også i andre europæiske lande og i visse amerikanske og latinamerikanske stater.
Som SF’er og som færing synes jeg kun, det kan gå for langsomt med at få gennemført de ændringer, der skal til, for at lovgivningen i Færøerne og i Danmark kommer til at afspejle lige muligheder og accept af homoseksuelle på linje med heteroseksuelle. Mange færinger er trætte af religiøs tågesnak og finder forbilleder i Island og den islandske statsminister i kampen for homorettigheder. De behøver ikke en dansk hammer svingende over hovederne – de behøver det bedste eksempel.
Annika Smith er færing og folketingskandidat for SF i Københavns Storkreds.