Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot.
I sidste uge blev Copenhagen Fashion Week skudt af med pomp, pragt, couture og champagne. Og selv om jeg ikke deltog ikke i festligheden, glædede jeg mig over den: København er i den grad kommet på det internationale modekort som følge af den. Og mange designtalenter nyder succes både herhjemme og i udlandet på grund af den. Lige denne modeuge adskilte sig desuden fra de forrige ved, at man udførte sundhedstjek af modeller på 16 år. For er der noget, modebranchen er blevet kritiseret for, er det at bidrage til udviklingen af spiseforstyrrelser blandt især unge forbrugere og modefans, fordi den i årevis har sendt alt for tynde modeller ned ad catwalken. Jeg snusede selv kortvarigt til modelbranchen som ung. Og selvom min begrænsede erfaring med den ikke kan måle sig med den, de professionelle modeller har, mærkede jeg, hvor meget branchen kan forvrænge ens syn på, hvad en normal krop er. Modeugens nye sundhedstjek skete da også i samarbejde med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, og resultatet af det var opløftende, idet ”kun” 3 ud 40 modeller viste tendens til spiseforstyrrelser. Så langt så godt.
Men og atter men: Én ting er, at branchen sikrer, at dens modeller har et sundt forhold til deres krop. Noget andet er, at branchen samtidig helt samvittighedsløst fortsætter med at give resten af os et usundt forhold til vores krop. Det er mildest talt problematisk. Jeg mener, hvorfor f….. skal modeller, der skal sælge tøj til voksne kvinder, være 15-16 år? Hvorfor skal de være så unge? Det er da ikke i orden. Voksne kvinder skal jo ikke ligne teenagere. De skal ligne kvinder. Med bryster, røv, hofter og hele baduljen. Det burde være indlysende. Men for modebranchen er det at være normbrydende desværre ikke det samme som at være formbrydende. Slet ikke.
Modebranchen har ellers udtrykt i dens eget ”Etiske Charter” (2007), at de ”er bevidste om og tager ansvar for den indflydelse, modebranchen har på kropsidealerne i befolkningen”. Ikke desto mindre signalerer branchen fortsat til mig og mine voksne medsøstre, at vi skal bekæmpe vores former og ligne teenagere for evigt, hvis vi vil være med på moden. Det er nedværdigende. Og også farligt. For presset på os voksne kan strømme videre ned til børnene: Ifølge overlæge Ulla Moslet fra Dansk Forening for Spiseforstyrrelser rammes børn helt ned i 10-årsalderen af spiseforstyrrelser, især på grund af ”et øget fokus på krop, vægt og sundhed i samfundet”. Det er frygteligt og må stoppe.
Jeg ved ikke, hvem der i tidernes morgen fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Ikke at man ikke må være smuk og slank som model. Selvfølgelig må man det. Men jeg orker ikke en modebranche, der bliver ved med at lyve om, hvordan en voksen kvinde ser ud. Det er jo ikke kun modellernes vægt og sundhed, det handler om. Det er også deres alder. For politikeren i mig er det nærliggende at overveje et forbud i Danmark mod at bruge teenagere til at reklamere for voksentøj. At kræve, at man skal være 18 år, før man får lov at træde op på catwalken som kvinde. Jeg håber imidlertid, at opgøret vil komme indefra, fra branchen selv: Designeren Nicholas Nybro hyldede jo ”menneskekroppen” i sidste uges modeuge ved at lade voksne modeller med helt almindelige kroppe præsentere sin kollektion. Flere af dem var nøgne. Det var han også selv. Og der blev, som Politiken skrev om, udstillet masser af ”hudfolder, tunge bryster, store muskler og rynker”. Tak for det, Nicholas! Jeg vil nemlig have min krop tilbage og synes, at du skal have din. I modebilledet og uden for det. I fred for idealerne. Og uden usunde ”forstyrrelser”.