Danske supermarkeder smider hver dag store mængder mad ud, samtidig med at væresteder og natcaféer mangler mad, så de kan bespise hjemløse og fattige. Vi burde give supermarkederne en skattefordel, så maden blev brugt til at mætte de fattige.
Af Annika Smith, folketingskandidat for SF i Københavns Storkreds.
Vi kan købe al slags mad i alle slags portioner hver dag i et supermarked nær os. Det vi ikke køber, smider supermarkederne ud: 43.700 tons brugbar mad om året, eller hvad der svarer til 285.000 måltider om dagen. Finder man ét dårligt æble i en kasse, smider man ofte hele kassen ud. Og frugt, brød, ost, kartofler, gulerødder og kød, som er spiseligt, kasseres, fordi det har en teknisk fejl (emballagefejl), eller overskrider salgsdatoen om 24 timer. Nemt? Ja. Hensigtsmæssigt? Nej. Ikke når man ser på de miljømæssige og sociale omkostninger.
Madmangel en realitet i Danmark
Vi har cirka 5.000 hjemløse i Danmark. Antallet af fattige stiger og flere kæmper med at få pengene til at række til husleje og mad i takt med at de sociale ydelser skæres ned.
Hvorfor ikke give supermarkedernes overskydende friske mad til fattige og hjemløse?
Supermarkederne bør indgå samarbejde med de eksisterende væresteder om at få bragt maden ud til de hjemløse. Og fra politisk hold må vi give supermarkederne en økonomisk håndsrækning, hvis de vælger ordningen til – fx en form for kompensation gennem skatten.
Maddonation à la New York?
I New York har mange supermarkeder har indgået et samarbejde med hjælpeorganisationen ”Food Bank”, der distribuerer deres spildvarer ud til byens hjemløse. Både de fattige og supermarkederne har gavn af ordningen – supermarkederne fordi de kan markedsføre sig på at tage socialt ansvar.
Rema 1000 er beviset på, at det lader sig gøre herhjemme. De samarbejder med organisationen ”Fødevarebanken”, der leverer kasserede madvarer ud til væresteder for hjemløse. Men socialt engagement er åbenlyst ikke nok til at få de øvrige supermarkeder med på vognen – der skal en skattefordel til.
Coop vil gerne – hvis vi har viljen
Det er oplagt at indføre newyorkermodellen herhjemme. Coop har allerede tilkendegivet, at de er ser positivt på idéen, hvis den kan gøres udgiftsneutral. Så får supermarkederne en kompensation for at sorterere og donere maden, er det en model, alle vinder på: Supermarkederne styrker deres image og de hjemløse og fattige bliver mættere og gladere. Så hvad venter vi på?
Debatindlæg bragt i Politiken den 2. december 2010