“Var det også godt for dig, skat?” Det var, hvad Sannes syvende kunde en torsdag aften spurgte om, da hun var på vej ud af hans bil et knald fattigere og et bundt sedler rigere. Sanne kiggede tilbage, svarede ”ja super”, tænkte på sit næste fix kokain og lukkede bildøren bag sig. Så skyndte hun sig tilbage til Reden for at få sig en kop kaffe.
Det var den torsdag på Reden for fire år siden, jeg første gang talte med Sanne (opdigtet navn), fordi hun deltog i et kunst- og støtteprojekt på stedet, jeg havde taget initiativ til. Det var også efter mine oplevelser på Reden, jeg begyndte at ytre mig imod prostitution og af den grund blev reduceret af politiske modstandere til en sexforskrækket snerpe. Det tog jeg mig ikke af dengang. Det gør jeg heller ikke i dag. For der er grund til forargelse over mindst én ting stadigvæk: At nogle mænd går til gadeprostituerede. Og at de synes, de gør de gadeprostituerede en tjeneste ved det.
Tæv en del af dagligdagen
Der vurderes at være cirka 600 udenlandske gadeprostituerede i Danmark. Dertil kommer et ukendt antal danske. Mit blik ind i deres verden gik især gennem Sanne. Da jeg mødte hende, var hun 31 år. Hun var smuk. Hendes vej ind i prostitution var gået gennem hendes far, der, fra hun var fire år, havde krævet blowjobs til gengæld for legetøj og lommepenge. Da jeg mødte Sanne, havde hun 5-12 kunder i døgnet fra alle samfundslag. Reden gav hende kondomer og sikkerhedstips. Men insisterede kunden, lod hun sig overtale til at blive knaldet uden kondom, så pengene blev lidt bedre, endda med en mulig ”bonus” bestående af seksuelt overførte sygdomme, graviditet eller i værste fald HIV. Hun risikerede også voldelige overgreb fra pushere, periodiske ”kærester” eller perverse kunder, selvom hun forsøgte at undgå det:
”Det er jo ulovligt at gå med kniv og peberspray, så jeg er kun beskyttet med kondomer og glidecreme, når jeg går på gaden. Jeg har en mobiltelefon på mig, så jeg kan sms’e nummerpladen på de biler, jeg sætter mig ind i, til Reden. Jeg har også et par flade “sikkerhedssko” med i tasken, for dem jeg går i på gaden, har 15 cm høje hæle og er svære at løbe væk i. Jeg smider halstørklædet, så kunderne ikke kvæler mig med det. Og så tjekker jeg Redens opslagstavle for tips om, hvilken varevogn eller mand i falsk politiuniform, jeg skal undgå”, fortalte Sanne.
Hun overdrev ikke, for Redens opslagstavle bugnede med advarsler: En mod to mænd, der havde skamferet en kvindes underliv med et brækjern. En anden mod tre mænd, der havde kørt en pige til en fabrikshal ved Taastrup, hvor de havde voldtaget og tævet hende i et halvt døgn. Og atter andre, der overgik enhver Stieg Larsson-bog.
Sådan var det for fire år siden. Og sådan er det i dag: I 2013 husede alene Reden på Vesterbro 350 forskellige kvinder. De registrerede 57 tilfælde af vold og 10 tilfælde af voldtægt. Kun 11 episoder blev politianmeldt. De gadeprostituerede har nemlig generelt færrest ressourcer til at anmelde volden.
Intet frit valg
Jeg ved ikke, hvad der forargede mig mest: Den ekstreme vold eller den helt absurde uvidenhed, kunderne besad om den. De fleste prostitutionskunder finder det antageligt afgørende, at kvinden, de køber, sælger sex frivilligt og at der er en gensidighed i akten. Således også Sannes ”ikke-voldelige” kunder, der ofte stillede hende spørgsmål i stil med det, hun blev stillet af manden i bilen den førnævnte torsdag. Herre jemini! Hvordan kan nogen normalbegavet mand overhovedet antage, at en pige som Sanne på én dag har sex med ham og 10 andre frivilligt og for sin egen seksuelle fornøjelses skyld? Der var – og er – jo INTET frit valg over prostitution, når man lever i så voldspræget en verden som gadeprostitutionens og når man har et fixe-problem, en fucked up familie og folkeskolen som eneste uddannelse.
Nogen vil mene, det er udtryk for antiliberalt, sexforskrækket snerperi at være imod gadeprostitution. Jeg mener, det er udtryk for sund fornuft. Selvom ”min egen” røde regering valgte ikke at forbyde køb af sex generelt sidste år, håber jeg, at gadeprostitution aldrig af den grund bliver anset som andet end et uacceptabelt, socialt onde, som alle – især kunderne – har et ansvar for at mindske. Regeringen afsatte sidste år 46 millioner kroner til et exit-program for kvinder, der vil ud af prostitution og stofmisbrug. Pluspoint for det! De mange millioner vil fremover virke ekstra godt, hvis kvinderne får tilbudt frit lejde hos kommunen, hvis mænd fremover holder sig fra at købe gadeprostituerede som Sanne og hvis selvsamme mænd lærer deres teenagesønner det samme. På den måde vil Sanne (hvis hun lever så længe) måske en dag kunne vælge frit og svare ærligt.