Stop karakterræset og indfør gratis psykologhjælp.
Valgplakaterne rundt omkring minder os om, at det om lidt er tid til at forsamles på den lokale skole og udøve vores demokratiske ret. Hvis man, som jeg, er kandidat, og har sit portræt hængende i lygtepæle, bliver man også mindet om, at det er nu, der skal deles flyers ud – og ikke mindst deltages i debatter. Især debatterne er en kærkommen lejlighed til at blive klogere på, hvordan de borgere, det politiske system ofte glemmer – de ældste, socialt udsatte eller flygtninge – går rundt og har det. Men én ting er at lytte til hårrejsende historier blandt dem. Noget andet er at deltage i debatter med de borgere, som alle politikere taler om konstant, nemlig de såkaldt privilegerede unge på gymnasierne og ungdomsuddannelserne. Jeg må indrømme, at jeg tit er mødt op hos især dem med en forventning om at skulle debattere de lettere sider af tilværelsen. Men jeg skal lige love for, at jeg er blevet klogere – og desværre mere foruroliget: De unge, som landets statsminister omtaler som ”fremtidens vindere”, der skal holde væksten oppe og passe os, når vi bliver gamle, har nemlig knap nok villet tale om andet end stress, angst og depression. Hvorfor? Fordi de lider af det selv. Big time. De får ustandseligt at vide af politikerne, at de er ved at sakke bagud i konkurrencen, spilder tiden og generelt er alt for dyre. De bliver syge af det og aner ikke, hvad de skal stille op. Som en studerende på Aurehøj Gymnasium sagde: ”Vi bliver bedt om at præstere bedre og blive til vindere. Men hvor vinderagtig er man lige, når man rammes af stress over det og ikke kan komme op af sengen om morgenen?” Godt spørgsmål.
Skiftende flertal i Folketinget har i al god mening iværksat tiltag, der skal få de unge til tidligere at vælge vej i livet, gennemføre studiet hurtigere, oppe karaktererne og klare sig bedst i stadig flere tests. Men taler man med de unge selv, er der ingen tvivl om, at det, politikerne er ved at opnå med tiltagene, er et konkurrencemareridt og ikke en velfærdsdrøm: Det vidner statistikkerne også om: Psykiske problemer blev sidste år anset for at være skyld i 60 procent af frafaldet på ungdomsuddannelserne. Og nyere forskning viser, at over halvdelen af 2.g-eleverne er lige så hårdt ramt af stress, som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Der er noget helt galt.
Det føles sikkert dejligt overskueligt at betragte alle livets forhold ud fra en samlebåndslogik: At lægge sardiner i en dåse kan kun foregå på én måde, og så handler det bare om at sætte tempoet op til maksimum, så der fabrikeres mest muligt. Men mennesker kan ikke lære på akkord. De bliver ikke klogere af kortere uddannelsestid. Får ikke bedre karakterer af at få mast næsen ned i fakta om, hvor dygtige kineserne er til at uddanne ingeniører. Og bliver ikke kvalificeret bedre med færre lærere omkring sig. Når konkurrencestaten gør indtjening, kroner og ører til den eneste logik, reducerer vi menneskelivets andre facetter til ligegyldigt fyld. Det giver kun mistrivsel. Ikke vækst og velfærd.
Så det er altså nu, vi må blive klogere, både på de såkaldt ressourcesvage borgere OG de såkaldt stærke. Det er nu, vi må gøre op med test- og karakterræset og stoppe nedskæringer på uddannelserne. Og nu vi må indføre forsøg med gratis psykologhjælp til angst- og depressionsramte. Forsøg i England viser, at det kan finansiere sig selv ved at nedbringe frafald på uddannelserne, sygemeldingerne i virksomhederne og antallet af borgere på overførselsindkomst. Kan man ikke få sig selv til at gå ind for gratis psykologhjælp ud fra et menneskeligt synspunkt, kan man det derfor ud fra et konkurrencestatsmæssigt. Om lidt visner de sidste blade og valgplakaterne sendes til destruktion. Det samme må ikke ske for de unge.