Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. I sidste uge blev Copenhagen Fashion Week skudt af med pomp, pragt, couture og champagne. Og selv om jeg ikke deltog ikke i festligheden, glædede jeg mig over den: København er…

Da jeg på andendagen ramte min seng, var jeg patriotisk opstemt. Jeg bor i Danmark. Men jeg var på Færøerne i sidste uge, fordi jeg oprindeligt kommer derfra og ville deltage i færingernes nationalfest ”ólavsøkan” eller ”olai” den 28.-29. juli. Jeg er vild med olai. Den er nemlig ikke alene en historisk, kulturel, politisk og religiøs fejring. Det er også en markering af…

Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Jeg er før i tiden blevet kaldt bonderøv, fordi jeg kommer fra landet. Det var nedladende ment. Men jeg har aldrig oplevet, at dem, der kaldte mig det, bildte sig ind, at de vidste mere om at høste, malke køer og slagte kyllinger end jeg. I dag bliver jeg kaldt ”elite” på…

… sagde han. Det var hjerteskærende. Når jeg ser nyudklækkede studenter komme kørende vinkende og fulde ned ad gaden på den her tid af året, bliver jeg både glad og eftertænksom. Eftertænksom fordi jeg bliver mindet om min yngste ven, Tobias, der for to år siden sad krøllet sammen på mit køkkengulv med ryggen op ad en skabslåge. Han græd og…

… og får næsten ondt i maven af det. Gennem mere end et år har jeg været i et udredningsforløb på Rigshospitalet. Årsagen er underordnet, men jeg kan afsløre, at det gav mig en vis portion angst, mangen en søvnløs nat og et behov for løbende kontakt med hospitalsvæsnet. Det viste sig da alt kom til alt – og trods det,…

Kan vi starte der? Da David Trads for nylig takkede af som skribent på Jyllands-Posten, fik han en ordentlig gang ordprygl i afskedsgave fra sine læsere. Stort set alle kommentarerne online sydede af vrede over ham, hans holdninger og hans debatstil. Det var vildt. Om vreden var berettiget og proportionel, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men den fik mig til…

”Jeg mener … fem børn. Hvor heldig er jeg lige?” spurgte han med et glimt i øjet. Heldig. Meget heldig, tænkte jeg. Jeg mødte ham – Morten – til en fødselsdag hos nogle venner. Stuen var fuld af børn, lagkagen var syndig, og humøret var højt. Jeg kendte nærmest ingen og havde slået mig ned på en stol ved siden…

For få uger siden løj jeg en skotte lige op i ansigtet på grund af ting, der foregik i mit underliv. Det gør jeg ikke igen. Skotten Bill, en flink enkemand på 87 år, havde valgt samme thailandske strand som feriedestination som min kæreste og jeg. Og eftersom han nogle dage i træk havde slumret alene i en liggestol ved…

På 10 timers flyvetur med Danmarks svar på Donald Trump. Allerede i check-in-køen til flyet sydpå lagde min kæreste og jeg mærke til ham: En fyr i sort træningsdragt, hvid kasket, blå sneakers og selvlysende ego. ”Kasketten” (lad os kalde ham det) fik god og tålmodig behandling af personalet på trods af, at han både havde lavet en fejl i…

– og lærte at leve med det. Da jeg var 7 år, gik jeg i skole i en lille bygd på Færøerne. Oppe under skolens tag var der indrettet en lillebitte lejlighed, som skolens pedel beboede. Pedellens fornavn kendte ingen. Han blev bare kaldt ved sit efternavn, Høj. Høj var dansk og temmelig tyk. Han var lidt af en særling…